Sådan kan du vinde en hunds respekt

Det er ikke særlig effektivt at bruge et "voldeligt" verbalt sprog overfor en hund, hvis man vil vinde deres respekt. Så vi anbefaler at bruge et positivt sprog. Ja, du skal være konsekvent over for dit kæledyr, men retfærdig på samme tid.
Sådan kan du vinde en hunds respekt

Sidste ændring: 02 juli, 2020

Hunde var de første dyr, der blev tæmmet og domesticeret af mennesker. Dette betyder, at vores bedste vens fylogenetiske historie er bygget på hundredevis af generationer af loyalitet, troskab og respekt. Dog er det ikke en selvfølge, at man har en hunds respekt.

En hund er nemlig ikke en robot. Det er et socialt og komplekst dyr, der lever i flok. De ved udemærket godt, hvem der er ”alfa”, som fortjener alle de andre hundes respekt og loyalitet. Nedenfor kan du læse nogle tips til, hvordan du kan vinde din hunds respekt.

Brug på ingen måde voldelig, negativ forstærkning, når du skal vinde din hunds respekt

Uddannelsesteorier har fortalt os i et halvt århundrede, at måden at få en hund til at lære er ved at bruge positiv forstærkning. Det er ikke anderledes med træning. Den bedste måde at få nogen til at lære er ved at belønne dem, når de gør det rigtigt.

Person peger på hvalp

Hvis du råber af din hund, taler med dem, som om de forstår komplekse sætninger, eller slår dem, så vil de udelukkende forstå, at der er kaos, stress, og noget er galt. De kan endda komme til at fortolke, at kommandokæden er forkert, og dette kan være kontraproduktivt for dine mål.

Du vil aldrig vinde en hunds respekt med vold.

Sæt grænser for at vinde en hunds respekt

Når en hund kommer til et nyt hjem, skal du gøre det meget klart, hvilke rum de må komme ind i, og hvilke rum de ikke må komme ind i.

Hvis du ikke vil have dem til at sidde i sofaen eller sidde ved bordet, skal du være streng over for dem. Du kan gøre dette ved at bruge direkte kommandoer, bruge en fast stemme og undgå at vise nogen tvivl. For eksempel kan du bruge ordet “ned!”.

Person prøver at vinde en hunds respekt gennem mad

I begyndelsen vil hunden ikke forstå, hvad “ned” eller “gå ned” betyder. Men med tiden og uden at vise nogen frygt, vil de hoppe ned fra sofaen. Det er i det øjeblik, at du skal belønne opførslen med en godbid eller et klap.

Gå ikke hen til dem – lad det være dem, der kommer til dig

Hvis du er den, der kommer til dem for at snakke med dem, kæle med dem eller give dem mad, vil hunden tro, at du er deres tjener. De vil tro, at det er dem, som bestemmer, og du er i deres område.

Du skal heller ikke belønne dem, når de er ængstelige eller aggressive. For eksempel, hvis en hvalp finder ud af, at hver gang de bliver nervøse, kommer du og beroliger dem ved at klappe dem, så når de bliver voksne, vil de se angst som en positiv ting, og det kan føre til en forstyrrende adfærd.

Derfor, når du skal fodre dem, eller du vil lege med din hund eller belønne den, så lad dem komme til dig. Med denne gestus anvender du positiv forstærkning på dit kæledyr, hver gang de kommer, når du kalder, og på samme tid vil de forstå, hvem der er ansvarlig.

Vær den, der laver reglerne, hvis du vil vinde en hunds respekt

Det er naturligt, at dit kæledyr, efter at have været indenfor i flere timer, vil være fuld af energi. Når den kommer ud at gå tur på gaden, vil den være overvældet af indtryk.

Når de gør det, vil de undersøge alle duftene, og bruge tid på at udforske området, hvilket er normalt. Dog skal du være den, der beslutter, hvor i skal gå på gåtur, og du skal også være den, der sætter tempoet.

Du skal sørge for, at hver gang du leger med dem, så er du den, der starter og afslutter aktiviteten. Det gælder, , hvad enten det er at kaste med en bold eller en anden form for spil. Du bør også undgå enhver aggression fra deres side, om det så er ved at gø eller bide.

Kort sagt, hvis du bruger klare kommandoer, fremstår fast og rolig overfor din hund og gør brug af positiv forstærkning for at belønne god opførsel, vil du have den mest loyale ledsager i verden ved din side.

Det kan interessere dig ...
Vind din hunds respekt, mens den er hvalp
My Animals
Læs den på My Animals
Vind din hunds respekt, mens den er hvalp

Vind din hunds respekt ved at etablere klare grænser, mens den er en hvalp. Sådan bliver den nemmere at håndtere - også når den er voksen.




Indholdet på My Animals er skrevet med formålet om at dele information. Det kan ikke erstatte diagnosen, rådgivningen eller behandlingen fra en fagperson. I tilfælde af tvivl er det bedst at tale med en betroet specialist.