Sådan finder du det bedste legetøj til hunden

Tænk dig grundigt om, inden du vælger legetøj til din hund.
Sådan finder du det bedste legetøj til hunden

Sidste ændring: 11 juni, 2020

Din hund kan let komme til at kede sig, især hvis den er meget alene hjemme. Selvom den har rigeligt med legetøj, kan den stadig finde på at gnave i dine sko, tøj og alt muligt andet, som den nu finder på. Hvorfor gør den det? Jo, det kan skyldes, at det legetøj, du har givet den, ikke er det rigtige. Hvordan finder man så lige det rigtige legetøj til hunden?

For at kunne finde frem til det bedste legetøj til hunden, skal du tage højde for en lang række ting. Følg vores råd og væk er de dage, hvor din hund har taget dine sko, fordi den keder sig.

Der er flere ting, som du skal tænke på, inden du kan finde det bedste legetøj til hunden. Lad os se på nogle af de vigtigste:

Alderen på hunden

De materialer, som noget legetøj til hunden er fremstillet af, er ikke altid det bedste til din hund. I nogle tilfælde kan man nu godt generalisere, for alderen er en vigtig faktor, når det gælder om at vælge legetøj til hunde. Hvorfor? Fordi for eksempel tænderne hos en ældre hund ikke vil have samme styrke som hos de unge.

Der findes legetøj, der er gode til at stimulere hjernen hos en ældre hund, men også nogle, som en yngre hund ikke vil synes om. Der er også nogle, der er mere interaktive, som en ældre hund ikke længere kan finde glæde ved.

For hvalpene kan man vælge legetøj, der vil hjælpe dem med at udvikle deres tænder, hvilket kan være en særdeles god idé.

Til voksne hunde vil det bedste legetøj være noget, som får den til ikke at føle sig så alene. De bedste er de interaktive, men det bedste er, at du også kan være med her. Tag en tur ned til forretningen og så vil du se en del, som kan fange din opmærksomhed.

Eksempel på godt legetøj til hunden

Vælg legetøj til hunden, der er holdbart

Det materiale, legetøjet er lavet af, er vigtigt. For det kan afgøre, hvor længe det vil kunne holde. Hvis det er lavet af dårlig kvalitet, vil din hund meget sandsynligt komme til at ødelægge det samme dag. Men et produkt lavet af noget mere holdbart vil også forlænge dets levetid.

Fiber er et glimrende materiale at benytte, fordi det får legetøjet til at finde tilbage til sin oprindelige form, når det er blevet trykket fladt. Din hund vil helt sikkert også godt kunne lide fornemmelsen i sine tænder.

Materialer til fremstilling af legetøj til hunden

De mest anvendte materialer, som man fremstiller legetøj til hunde af, er nylon, gummi, latex og vinyl.

  • Nylon er det mest anvendte materiale, når man laver udstoppede dyr; det gør hundens legetøj ideelt til hvalpe, fordi der er mindre risiko for forstoppelse i tarmene.
Hund gnaver på en bold
  • Latex er mere holdbart end nylon. Hvis din hvalp er urolig eller måske endda aggressiv, vil dette materiale være perfekt. Det vil holde meget længere, det er blødere for hundens tænder, men også stærkere – og det er til gavn for deres udvikling. Og da latex er et naturligt materiale, vil der ikke opstå problemer, hvis den kommer til at sluge lidt af det.
  • Gummi er et hårdt materiale, der passer godt til voksne hunde – især hvis de er store. Det er ikke lige så naturligt et produkt som latex, selvom du kan finde 100% rent gummilegetøj til hunde i forretningerne. Dette legetøj er en smule dyrere, men det vil være det hele værd, hvis det kan redde din hunds liv. For at kunne se forskel på det naturlige gummi og det, der ikke er, behøver du bare at lugte til det. Hvis det dufter som et bildæk, har du fat i det helt rigtige.

Legetøj af vinyl

  • Og til sidst vil vi tale lidt om legetøj af vinyl. Det er det tungeste materiale, men også det mest holdbare. Hvis din hund kommer til at spise det, kan der komme konsekvenser. Men de fleste producenter af legetøj til hunde har fremstillet flere produkter med vinyl, som ikke udgør nogen risiko for dit kæledyr. Du skal således ikke bekymre dig, hvis du har købt legetøj af vinyl til din pelsede ven. Dette er det bedste legetøj til større hunde, og det er også dem, som vil holde længst.

Dette var et overblik over de ting, som man skal tænke over, inden man køber legetøj til hunden. Så er du klar til at lege med den?


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.