Få en sjovere sommer med en hund

10 maj, 2020
Sommeren er måske tiden, hvor du kan lave en masse nye ting sammen med din hund.

Efterhånden som det bliver varmere udenfor, bliver det også tid til at tænke over, hvad man kan lave for at få en sjovere sommer med en hund.

Om sommeren, hvor temperaturen kan være ret høj, er det vigtigt, at du lægger mere mærke til dit kæledyr. Din hunds ben og ører er for eksempel mere sårbar overfor overophedning.

I stedet for at betragte det som noget negativt, at du er nødt til at være sammen med din hund noget mere, så bør du tænke over, hvordan du kan få en sjovere sommer med en hund.

Aktiviteter til en sjovere sommer med en hund

Stranden

Ligesom du elsker at komme ud på stranden om sommeren, så vil din hund også elske det! De fleste hunde elsker vand, og det hjælper den med at kunne køle af på de varme dage. Så hvis du har en strand i nærheden, skal du tage din hund med ud til sandet og lade den lege i vandkanten. Men tjek lige reglerne for hunde på din strand.

Barn og hund på strand illustrerer en god sommer med en hund i familien

Den bedste tid at komme på stranden med din firebenede ven er tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen. På den måde skal du ikke bekymre dig så meget om de andre gæster på stranden. Nogle steder må hunden komme med til stranden på alle tider af døgnet.

Andre steder er der restriktioner med kun at tage hunden med på visse tider af dagen, og enkelte strande er kun til hunde. Der er altså også strande, hvor hunde ikke må tages med. Og skulle du ikke have en strand i nærheden, kan du altid lade din hund pjaske rundt i babypoolen. 

Hvis du har en pool derhjemme, så lad da endelig din hund nyde godt af den også! Der er masser af lege, som du kan lege sammen med din hund om sommeren såsom at kaste med en bold i vandet, som den så skal hente.

En dag i bjergene kan give en god sommer med en hund

En god vandretur i bjergene er en god måde at være sammen med din hund på om sommeren. I vil begge få motion, masser af frisk luft, og din hund kan gå uden snor og udforske en masse nye dufte der.

Gåture om aftenen

Du er også nødt til at tage din hund med ud på en daglig gåtur. Men om sommeren er det bedst at tage på nogle lange gåture, når det ikke er så varmt udenfor. Det er der generelt ikke tidligt om morgenen eller om aftenen efter solnedgang.

Hvis du også beslutter dig for at besøge en restaurant eller en bar med udendørs servering, kan det være muligt at tage din hund med, så længe den er i snor og ellers er velopdraget.

At være sammen med andre hunde

En anden god idé er at mødes med andre hundejere til udendørsaktiviteter såsom gåture. Du vil få lidt socialt samvær, og din hund vil elske at være sammen med sine nye venner.

Vandlande for hunde er synonymt med en god sommer med en hund

Der kommer flere og flere vandlande for hunde rundt om i verden. I Barcelona er der for eksempel et nyt vandland kun for hunde. Det er fantastiske steder for ejerne at have det sjovt sammen med deres hund om sommeren.

Det bedste af det hele er, at de er tilpasset hundene. Der er svømmepøl til de små hunde, til de større og til de store hunde. Nogle vandlande har endog rutsjebaner til din hund.

Rejse

Hund kigger ud af bilvindue

Hvis du gerne vil ud og rejse med din hund, skal du først sikre dig, at stedet nu også lader dig få din hund med. Efterhånden er der flere og flere steder, hvor man giver lov til det. Der er faktisk også steder, der er specielt indrettet med steder til både hunde og katte.

Men hvordan tager man sin hund med på ferie? Den praktiske måde er at bruge en transportkasse, der kan stå på dit bagsæde eller omme i dit bagagerum. Hvis du af en eller anden grund ikke kan benytte en transportkasse, skal du sørge for, at din hund er forsvarligt spændt fast med en speciel sele, der kan sættes på bilens sikkerhedssele.

Husk på, at du under turen er nødt til at stoppe cirka hver anden time, så din hund kan få noget at drikke, strække benene ud og få hvilet sig lidt. Du må heller aldrig efterlade din hund i bilen.

Hvis du alligevel har behov for lige at lade den være alene i bilen, fordi du skal på toilettet, skal du sørge for at bilen står i skygge og med nedrullede vinduer. Det kan forhindre hedeslag, hvilket kan være meget alvorligt for en hund.

Kulinariske overraskelser

Noget andet, som er sjovt at lave sammen med sin hund om sommeren, er at udvide dens kulinariske horisont. Lav nogle specielle godbidder med naturlige ingredienser og en masse kærlighed. Det er bare den ideelle måde at være sammen på. Der er så mange ting, som du kan lave såsom muffins, is, pandekager, småkager m.m.

Du vil nyde at lave mad og kager, som din hund vil elske at sætte til livs. Sørg for, at du altid anvender naturlige ingredienser, men prøv også at tænke på, hvad din hund vil kunne lide. Det kan for eksempel være nogle lækre godbidder med kylling, som altid er et stort hit!