Tænk på dette, inden du tager din hund med i parken

19 april, 2020
Det er dit ansvar, at din og andre hunde kan færdes trygt i parken.

Parker kan give glimrende træning og interaktion til de fleste hunde og deres ejere også! Men hvad skal du tænke på, inden du tager din hund med i parken?

I de fleste lande er der flere og flere love og regler for alting. De samme gælder også for hunde. Selvom de nogle gange kan overvælde os, er love for hundene til for deres egen sikkerhed og velbefindende. Derfor er det vigtigt at være helt på det rene med nogle ting, inden du tager din hund med i parken.

Det er ikke ualmindeligt at opleve hundeslagsmål i en park. Dette sker ofte, fordi ejeren ikke er forberedt godt nok på at tage sin hund med i parken.

Regler for at tage din hund med i parken

hund går tur

Det første, som du skal vide, inden du tager din hund med i parken, er, at din hund er dit ansvar. Derfor vil ethvert uheld, som din hund skaber eller lider, være dit ansvar.

Glem ikke, at alle hunde er forskellige, og at ikke alle hunde bryder sig om at komme med i parken for at lege. Nogle hunde er for sky eller for bange til det og vil føle sig utilpas i en park fyldt med andre hunde.

Så hvad bør du tænke på, når du tager din hund med dig til parken, så den kan nyde det i fulde drag?

Vælg parken ud

Ikke alle parker til hunde er sikre, især hvis du gerne vil tage snoren af din hund. Der er derfor. den perfekte park skal have følgende faciliteter:

  • Hegn. Et hegn kan forhindre hundene i at løbe væk, hvis de føler sit truet.
  • To låger. Bare fordi din egen hund er en rolig og stille hund, betyder det ikke, at alle andre hunde er det samme. Ved at have to låger eller udgange kan det være mere trygt for din hund. Så kan den nemlig komme væk ret hurtigt, hvis det er nødvendigt.
  • Sikkerhedsanvisninger. Disse er meget vigtige, så man ved, hvilke regler der gælder i parken for din hund.
  • Mulighed for drikkevand. Bare i tilfælde af du skulle have glemt at tage vand med, så vil nogle få steder med mulighed for at komme til frisk drikkevand være perfekt.

Inden du går ind i parken, så tjek lige hvor mange hunde, der er derinde, og hold øje med, hvordan de opfører sig.

Sørg for, vaccinationer er opdaterede, inden du tager din hund med i parken

Dette er et lovkrav i mange lande. Hunde skal være vaccinerede og opdaterede. Det vil være ret nyttigt, hvis din hund skulle blive bidt eller hvis den bider andre, som vi jo aldrig håber, at den kunne finde på.

Husk, at i de fleste parker er vaccination mod rabies obligatorisk.

En lydig hund med i parken

Sørg for, at din hund er trænet nok til at kunne forstå og adlyde bestemte kommandoer under pres såsom “kom,” “stille” og “stop.” Det kan være meget nyttigt i tilfælde af et uheld.

Tag det med, som du skal bruge

Kvinde går tur med hunden

Når du tager din hund med i parken, skal du tage din mobiltelefon med, bare så du er klar i nødstilfælde, hvis du eller andre skulle få brug for det.

Prøv at medbringe nogle ting, der kan stoppe et hundeslagsmål såsom et horn eller en fløjte. Og så må du selvfølgelig ikke glemme at tage hundens snor med.

Hold godt øje med din hund

Du behøver ikke være overbeskyttende, men sørg for at holde øje med din og andre hunde hele tiden. Lad være med at tro, at din hund aldrig kan finde på at skade andre hunde. For det uventede kan altid ske.

Nyd turen!