Karaktertrækkene og betydningen af matrifagi

Vidste du, at nogle dyr spiser deres mødre, efter de er blevet født? Matrifagi er, så chokerende som det end kan lyde, en strategi, som giver god mening i dyreriget.

Skrevet og kontrolleret af biolog Samuel Sanchez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Nogle forældre ville give hele deres liv for deres børn. Disse former for altruistisk forældreadfærd er både til stede i dyreriget og i de fleste menneskelige samfund. Alligevel er der ekstreme strategier hos forældre, som handler om meget mere end at beskytte deres afkom, og det er tilfældet med matrifagi.

Ved du, hvad dette begreb betyder? Ved du, hvad dets formål er? Læs med for at finde ud af svaret på disse og flere spørgsmål.

Forældreomsorg og dets forhold til afkom

Forældreomsorg er defineret som forældres karaktertræk, der øger chancerne for, at afkommene overlever, og deres reproduktive levedygtighed. Denne mekanisme er til stede både i adfærdsmæssige og ikke-adfærdsmæssige træk.

Forældreomsorg er derudover ikke en proces, der kommer uden en pris, for i alle tilfælde skal forældre dele værdifulde ressourcer og energi lige fra begyndelsen. Hver bid, de giver deres afkom, er en, de ikke selv får. Det manifesterer sig dermed i dyr såsom:

• Hvirvelløse dyr – og når det sker, er det primært hos hunnerne.
• Hanner hos fisk passer deres afkom.
• Fugle bruger en type fælles pasning, hvor begge køn arbejder på at passe deres unger.
• Hunner hos pattedyr er som regel ansvarlige for afkommene.

Afkom er en investering for forældre, eftersom de skal begrænse deres egne muligheder for fremtidig overlevelse og reproduktion for at kunne give den bedst mulige fremtid for deres unger.

Hvad er matrifagi?

Matrifagi er den mest ekstreme type af forældreomsorg. Denne type dyr spiser faktisk deres egne mødre. Denne adfærd finder primært sted hos hvirvelløse dyr og hos caecilians, der er en gruppe padder.

Denne proces er ikke fuldkommen i det sidstnævnte tilfælde, fordi moderen ikke dør som føde for hendes unger. Hunnerne hos caecilians giver deres unger lov til at spise af deres æggeledere, hvilket forårsager skade, men ikke slår dem ihjel.

Et specifikt tilfælde af matrifagi: Amaurobius ferox

Denne lille edderkop er udbredt i hele Europa og Nordamerika. Foruden deres udseende, der er gængs for mange spindere, er det primære karaktertræk for hunner af denne art deres ekstreme altruisme over for deres unger.

I dette tilfælde beholder hunnen ægsækken, indtil ungen kommer ud af den. Hun lægger først den anden omgang æg til at fodre de første med, og derefter opfordrer hun dem til at spise hendes egen krop. Ungerne indsprøjter deres gift i moderens krop, og så dør hun hurtigt.

Fordelene ved denne strategi for ungerne er meget tydelige. Nogle af dem er:

• Moderens krop er en kilde til næring, hvilket betyder bedre udvikling af afkommene.
• Matrifagi fremskynder processen med at skifte hud (hvirvelløse dyr skifter deres ydre hud efter en periode, og denne strategi forkorter perioden).
• Ungerne, som spiser deres moder, har en meget større chance for at overleve end dem, der ikke gør det.
• Matrifagi fremmer socialisering blandt ungerne, eftersom det forhindrer processer såsom kannibalisme blandt søskende.

Et videnskabeligt studie

Det er tydeligt, at afkom får gavn af denne adfærd på adskillige måder. Hvad får moderen dog ud af det? Et videnskabeligt studie prøvede at svare på dette spørgsmål ved at adskille afkom fra deres mor, før de spiste hende, i laboratorier. Resultaterne var:

• 80% af hunnerne, der blev adskilt fra deres afkom, lagde endnu en æggesæk. Kun 40% af hunnerne overlevede, når man sammenlignede med 90% fra den første omgang.
• Antallet af æg, hun lagde i den anden omgang, var betydeligt lavere sammenlignet med den første.

Som du kan se, indikerer disse resultater, at hunnen ikke længere er levedygtig efter at have fået sin første generation af afkom. Hvorfor så gøre det, hvis chancerne for overlevelse af den anden generation er så lav?

Et spørgsmål om gener

I sidste ende har genetik et svar på alle evolutionære strategier. De fleste dyr ser ikke sig selv som autonome enheder (eller det lader de i hvert fald ikke til at gøre), så deres primære bekymring er, at deres gener lever for evigt.

Nu ved du, hvorfor nogle forældre vil give deres liv for at beskytte deres afkom, og nogle endda lader dem spise dem i live, så de kan trives. Matrifagi er et chokerende koncept for mennesker, men det har tydeligvis et klart evolutionært formål.